At være autentisk

Det bliver efterhånden brugt som et positivt slang udtryk blandt virksomheder, at beskrive sig selv, sine service, oplevelser eller produkter som autentiske. I sin rene form defineres autentisk som at være ægte, troværdig og pålidelig, men dette er dog værdier som ofte er dømt ud fra subjektive holdninger. Så hvordan skabes noget autentisk, i form af et brand for en virksomhed?

 

 

Virksomheder er blevet ramt af nogle voldsomme shitstorms, når de har forsøgt at brande sig som noget de på ingen måde er.

Forbrugere har efterhånden længe efterspurgt det autentiske fra virksomheder. Tiden hvor smarte slogans og vilde reklamer var den bedste måden at fange på, er ved at være ovre, selvom det stadig har sin plads i vores marketing verden. Forbrugere vil have noget som er ægte, noget som virkelig skaber en autentisk følelse når man er i kontakt med det. Dette dømmes primært på 2 forskellige kriterier; er virksomheden det de siger de er, og er en virksomhed tro mod sig selv. Der er talløse eksempler på hvor virksomheder er blevet ramt af nogle voldsomme shitstorms, når de har forsøgt at brande sig som noget de på ingen måde er. Dette ville eks. være en olie selskab som forsøgte at lave en campagne om hvordan de værner om miljøet. Ikke nok med det er en løgn, så er det også helt igennem imod hvad virksomheden egentlig er, hvilket er det som kan gøre forbrugere utrolig vrede når de møder den slags kampagner. Samtidig bliver budskaber som støtter det virksomheden egentlig er, langt bedre modtaget fordi det virker oprigtig. Den anden faktor som virksomheder bliver dømt på i at være autentisk er hvor tro de er mod sig selv, hvilket bunder ud i hvor tro de er mod deres egen historie, egne værdier, vision og passion. Man kan godt opfylde kravet om at være det man siger man er, men ikke være tro mod ens historie, da det ene dømmes mere ud fra handlinger idag og ens kommunikation, mens hvorvidt om man er tro mod sig selv dømmes mere ud fra historien og grundlaget for virksomheden.

 

 

At finde frem til dette betyder et dyk ned i virksomhedens historie

En god teknik til at finde frem til, hvordan man egentlig er tro mod sig selv, er ved at bruge “The Golden Circle“. Her arbejder man med at definere virksomheden ud fra 3 niveauer:
Hvad det er virksomheder tilbyder/laver – ens produkt
Hvordan man gør det – ofte kompetencer, kvalitet, fremgangs metode etc.
Hvorfor man gør det – grundlaget for hvorfor virksomheden blev stiftet, altså hvad er passionen bag virksomheden.
Alle virksomheder kender til definition af hvad de laver, og de fleste også hvordan, man rigtig få kender til hvorfor. Det ligger ofte i hvad passion var for at skabe virksomheden, hvilket ikke altid nødvendigvis har noget som helst af gøre med det egentlig produkt. Dette er ofte noget som ligger enten blandt ejeren eller ledelsen, da at finde frem til dette betyder et dyk ned i virksomhedens historie, men mest af alt også at finde frem til hvor drivkraften i virksomheden egentlig er, og hvilken passion det bunder ud i.

 

 

Det skal være kendt hele vejen gennem virksomheden

For at opnå en autentisk virksomhed, er det ikke nok at ens ledelse og bestyrelse kende til virksomhedens arv, og hvilken passion, vision og værdier der driver den. Det skal være kendt hele vejen gennem virksomheden, og vigtigst af alt skal det også være en del af arbejdsgangen. Hvis virksomhedens identitet og definition af dens Hvorfor handlede om eks. god service, duer det ikke kun at prædike for ens medarbejder at god service er et must. Det er noget som skal implementeres på alle niveauer, så medarbejdere ikke kun lærer det af kende som et smart nyt slogan, men som en reel identitet for virksomheden som de er med til at visualisere for kunden. Alt efter størrelsen af virksomheden, kan det være en omfattende opgave, og kræve måske både forandrings ledelse og i værste tilfælde også konflikthåndtering.

 

 

Derfor handler det at være autentisk ikke om at skabe et autentisk brand, men mere om at finde det autentiske

Årsagen til nødvendigheden for dette er, at det autentiske for virksomheden falder helt til jorden hvis kunden oplever at  virksomhedens identitet ikke skinner igennem alle steder. Hvis en virksomhed virkelig brande sig med denne nye branding-identitet og alt deres markedsføring stråler af det samme budskab, bliver det hele slået til jorden hvis man møder en medarbejder der bestemt ikke udstråler denne identitet. Hvis den gode service/oplevelse var det vigtigste for virksomheden, og man så møder en medarbejder som måske er langt ude i organisationens led og han/hun ikke har denne mentalitet, bliver det autentiske ødelagt. Det bringer os nemlig tilbage til det som blev skrevet i starten, nemlig at det handler både om at være tro mod sig selv, altså finde virksomheden passion og identitet, men også at være det man siger man er. Derfor handler det at være autentisk ikke om at skabe et autentisk brand, men mere om at finde det autentiske ved en virksomhed. Det autentiske skal findes i virksomhedes historie og passion, og ud fra det definere værdier og vision som kan bærer virksomheden på en langsigtet strategi, og efterfølgende kommunikeres hele vejen igennem virksomheden, så man i sin markedsføring promovere sig som noget man også er i virkeligheden.

 

 

 

Det er en lang process for en virksomhed at opnå det at være autentisk, men det giver et fantastisk resultat for både kunden og brandet. Det tager tid, men det skaber en langsigtet strategi som kan blive en klar ledende råd tråd i både ens eksterne såvel som interne kommunikation. Hvis budskabet om hvad virksomhedens identitet både er det samme til ens medarbejdere såvel som kunder, vil virksomheden virker langt mere autentisk, og særligt hvis det budskab er blevet bygget på virksomhedens oprindelige passion og historie.

 

 

Hvis du syntes dette er beskrevet meget kort, kan jeg fortælle at sidste gang jeg skrev om det brugte jeg 50 sider på det, da dette var temaet for min bachelor opgave, så dette er en ultra kort indgangsvinkel til hvordan man opnår at blive autentisk. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *