Bigum & Co kursus – Anmeldelse

Når nu man allerede er rigtig klog på både marketing og branding, kan man så virkelig lærer mere på bare 6 uger omkring digital marketing? JA!

En anmeldelse af 6 ugers kursus i Digital Marketing

Jeg har valgt at skrive en længere anmeldelse af det kursus som jeg for nyligt har afsluttet ved Bigum & Co, både for min egen skyld til at reflektere over hvad jeg har lært, men også for andre som måske skulle stå og overveje dette kursus. Tag en hurtigt guide igennem overskifterne og se om det fanger, men ellers så får du lige her en SPOILER!

Det nemme svar er nemlig, at jeg klart vil anbefale dette kursus til alle som har interesse i marketing, sociale medier, e-commerce (salg på nettet), eller hvis man måske har en lille iværksætter drøm i maven, så er dette kursus altså fantastisk og hjælper dig rigtig godt igang! Hvis du vil vide hvorfor, er du nød til at læse resten 😉

 

 

Hvorfor starter ved Bigum & Co. når man allerede er klog?

Jeg har allerede en bachelor i branding og marketing, og afsluttede med karakteren 12. Jeg læser mange bøger for at blive bedre, følger med i trends, og følger ofte de nye gode tips fra eksperter (så som Thomas Bigum), så jeg vil efterhånden tillade mig at sige at jeg allerede ved rigtig meget om branding og marketing. Men, jeg vil dog også sige, at jeg er blevet meget klogere i digital marketing på et mere hands-on plan. Jeg var allerede klog på strategier, og havde gjort meget erfaring med både hjemmesider og sociale medier, men lærte alligevel rigtig meget nyt som kan gavne mig på et langt mere taktisk plan og i den konkrete udførsel. Så selv folk der allerede er kloge og har slugt de vise sten bør bestemt også vælge at starte på 6 ugers digital marketing kursus ved Bigum & Co. fordi de sikkert lærer dig et nyt tool, en ny betragtning, eller andet som kan gøre dig endnu skarpere. Jeg vil primært skrive om de ting som jeg gjort mest indtryk på mig, men er du mest interesseret i hvad kursuset egentlig indeholder, vil jeg forslå du går til hjemmesiden (se link her), og ellers kan du også ringe og spørge om hjælp. Men dette blogindlæg handler om alt det, som åbnede mine øjne og gjorde et enten personligt eller fagligt indtryk.

SEO – et fremmed ord som ingen helt forstår

Det kræver kun 5 sekunder på google at forstå hvad SEO er, for det er heldigvis en ret sigende forkortelse, men derefter går mange i stå. Det gjorde jeg også selv, for selvom jeg fint forstod at det var vigtigt på en eller anden måde, så havde jeg ingen idé om hvor man fandt den der SEO knap henne på computeren. Jeg er bestemt ikke verdensmester i det idag, og skulle jeg blive det ville det kræve meget af min tid, men efter det vi har lært igennem dette kursus, er det bestemt ikke et fremmed eller skræmmende begreb. Jeg kender de forskellige værktøjer, og meget vigtigt ved jeg hvordan jeg skal blive klogere på det, og hvorfor det er vigtigt at bruge sin tid på det. SEO var et rigtig godt redskab at få dækket når man snakker om digital marketing.

 

KKK – de 3 K’er. I SEO verden er de bestemt ikke noget negativt, men blot en god huskeregel

 

E-mail marketing er dødt! Nu er det bare spam!

Måske en lidt grov formulering, men dog ikke så langt fra hvordan jeg nok ærligt har haft det omkring E-mail marketing. Det var før kursuset. Vi måtte selvfølgelig gerne holde fast i en overbevisning om at e-mail marketing aldrig kommer til at virker som det gjorde før, men tallene for effektiviteten af dem var dog så imponerende, at det var svært ikke at lytte med. Vi lærte værktøjerne at kende, så vi kunne gå ud og lave fede kampagner og øge salg, og generelt blev vi virkelig godt informeret og udrustet til at klare e-mail marketing.

 

Vejen til nye, går gennem dem vi allerede har – jeg er godt nok ateist, men det var lige før det skulle siges som en aften bøn, for så vigtigt var den sætning!

 

Content is king! (Vi snakkede content marketing)

JA TAK! Et emne jeg allerede syntes var spændende, og som jeg kun er blevet endnu mere forelsket i at arbejde med. Skab noget værdi, se kunderne, mød dem, dyrk relation, alt sammen noget som er muligt med godt content. Det var inspirerende og spændende, men skal vi være helt ærlige, så skyldes en stor del af det nok at det var Thomas Bigum som undervidste i det. Jeg følte allerede jeg var stærk på dette felt, men jeg har lige fået den opgradering jeg har gået og ledt efter, så det hele lige bliver lidt bedre, og mere effektivt.

 

Det handler om mennesker – en sætning som vi lærte på dag 1

 

Med gode undervisere – får man mere udbytte

Det som klart giver dette kursus så meget godt, er at de som underviser, virkelig ved hvad de snakker om. De har dummet sig, de har lavet fejl, og de har sikkert måtte smide projekter i vasken fordi det ikke duede. Alt den erfaring er så blevet brugt til at skabe både virksomheder og profit, og bliver så også delt ud blandt alle kursister. Vores primær underviser var Anders Sevelsted som MÅSKE er danmarks klogeste mand indenfor digital marketing, det er vi nok nogle stykker som er overbevidst om efter at have deltaget i kursus forløbet. Men det er nu ikke så meget hans viden indenfor digital marketing som gør hans undervisning god, det er mere hans fantastiske måde at formidle noget som kan virker rigtig svært og uoverskueligt, på en måde hvor alle kan være med. Han udfordre os, og er flabet nok til at bede os om at tænke selv, men på alle måder bærer han føretrøjen for Skanderborg afdelingen rigtig godt. Jeg tror alle på kursuset har siddet og følt der var noget vi aldrig kom til at fatte, og man virkelig er tabt bag en vogn, men Anders har tid til alle, og får os hjulpet med igen, så man får det fulde udbytte af underviningen.

 

Guruernes personlige indtryk

Ud over Anders var der også andre som undervidste få eller enkelte dage, ud fra det speciale som de selv havde. De to som gjorde mest indtryk var e-mail marketing guruen Christina Klitsgaard, og selvfølgelig manden som har lagt navn til skiltet, Thomas Bigum. Begge var de knivskarpe på at lærer navne og lærer kursister at kende, og det var tydeligt de brændte for deres fag, og kom med guld-viden til alle os kursister. Det var en fantastisk oplevelse, og de begge leverede mere end hvad man kunne forvente, og baren var ellers allerede sat højt. Størst var det nok endelig at møde Thomas Bigum, da jeg efterhånden har fulgt ham i 3 år, og høstet løs af den faglige viden han delte ud af. Link til hans youtube videoer og blogindlæg indgik endda da jeg skrev min bachelor omkring autentisk branding, så at møde en af dem som står på kildelisten i sådan en rapport, er en ret fed personlig oplevelse. Mest af alt var jeg overrasket over at han kunne huske/genkende mig, på trods af jeg blot har været en ud af mange som har like’t, kommenteret og generelt reageret på det indhold som han har delt ud af. Det var fedt at mærke at sådan som han er på skærmen, også er den samme mand man mødte i virkeligheden.

 

Et netværk blandt digital marketing nørder

Jeg har både lavet en film og en kort skrivelse om hvor glad jeg er for det netværk jeg har fået i mine med-kursister, så jeg vil prøve at holde det kort. Vi er mennesker fra hele Danmark, forskellige stadier i vores liv, og med en bred vifte af faglig baggrund, og vi har kun nydt godt af hinandens selskab. Jeg havde slet ikke overvejet at de mennesker jeg var afsted sammen med også kunne give så meget værdi, men jeg er da blevet meget positivt overrasket, og er enormt glad for det nye fællesskab omkring digital marketing som jeg nu er en del af. Julefrokost er ved at blive planlagt, og vi udveksler stadig meninger og idéer i vores gruppe.

 

Vil du anbefale dette kursus til en ven?

Om du er min ven, bekendt, nabo, eller forbipasserende på gaden, så vil jeg klart anbefale dette kursus hvis jeg tror det har relevans for dig. Det har været rigtig godt for den faglige udvikling, inspirerende og et boost til motivationen, og rigtig godt for netværket indenfor digital marketing. Det har været 6 korte uger, som har været rigtig godt investeret. Bigum & Co. kan stolt prale af det omdømme de har fået sig skabt, for et hvert rosende ord har de gjort sig fortjent til!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *