Hvorfor får mit LinkedIn opslag få visninger, når jeg har stort netværk?

Jeg har 4000 følgere – og kun 105 visninger på mit sidste opslag.

Det er ikke noget at prale af, men jeg har en vigtig pointe. Det handler lidt om algoritme, lidt om netværk, men særligt om indhold.

Jeg får af og til beskeder om, at LinkedIn må have set sig sure på dem, fordi de har 3-4-5.000 connections, men alligevel får under 500 visninger og ingen interaktion.

Du kan have 250 connections, og stadig få 3000+ visninger og en flot interaktion – fordi det handler ikke om et tal!

Det gør det nemmere med et større netværk at få synlighed, fordi når du poster et opslag, så tester LinkedIn helst først med dit tætte netværk, og ud fra deres adfærd og interesse i dit opslag, dømmes det om opslaget skal have flere visninger. (algoritme)

Men – hvis dit opslag ikke har noget værdi for andre… Ja, så dømmes det som ikke relevant.

Så – Jeg har lavet et ikke relevant opslag.

På trods af stort netværk, og en god track record, så kan jeg også fejle. Og jeg får samme dom, som alle andre. Derfor skal du ikke kigge på dit netværks størrelse, og så tro alt er godt.

Husk – det er MENNESKER du taler til, og det er deres interaktion du skal se på. Fokuser på dem, og ikke tal og maskinen.

Fokuser på indholdet, din struktur, og værdien for andre.

Se det originale opslag på LinkedIn her – 235 likes | 74 kommentarer | 24.000 visninger