Hej – mit navn er Nanna Sondrup
Jeg er en fanatisk marketingnørd med en forkærlighed for simpel og konkret formidling, som skaber værdi for dem der deler og dem der modtager. Jeg er af mine konkurrenter blevet erklæret royal som LinkedIn Content Queen (en titel, man ikke takker nej til), og jeg elsker at skabe noget sjovt og inspirerende for andre – både i form af gode opslag, god rådgivning og gode oplæg.
Herunder vil jeg give dig et indblik i, hvem jeg er.
Det korte (men ret seje) resume:
Jeg har 10+ års erfaring med markedsføring, og jeg har de seneste 6,5 år i egen forretning succesfuldt hjulpet hundredvis af indehavere, konsulenter og specialister inden for forskellige brancher, der alle skulle B2B markedsføres. Jeg har samlet millioner af visninger for mine kunder og mig selv, gennem organisk (gratis) markedsføring, og lært metoderne videre til tusindevis af andre.

I Love Marketing!
Jeg elsker markedsføring – men det gør alle bare ikke! Jeg ruller mentalt med øjnene, når nogen omtaler markedsføring som: “Det er spam og pisseirriterende!”. Jeg vil jo gerne give dem ret, fordi nogle vælger at bruge markedsføring som et forstyrrende element i andres hverdag med tilgangen, at spam nok skal virke – men det er ikke sådan, jeg praktiserer markedsføring!
Jeg elsker markedsføring, fordi det for mig er et middel til at gavne vores forretning såvel som andre mennesker. Markedsføring skal i min optik ikke være et forstyrrende element, men et værdibringende tiltag til vores målgruppes hverdag! Markedsføring, som folk vil stoppe for at se, dele og anbefale til andre – DET brænder jeg for.
Det tager mere tid, mere kærlighed, ja – men til gengæld sparer jeg det normalt i annoncekroner, og rider på en organisk bølge af synlighed. Jeg har nørdet ned i alt fra e-mail marketing, SEO, video, online kurser, copywriting m.m. Men min store kærlighed er til content marketing og employee marketing
Jeg er fanatisk omkring dig!
En typisk sætning, jeg ofte hører fra mine kunder, er: ”Det er helt som at være ved en coach eller psykolog, når jeg taler med dig”. Lad mig understrege – det er jeg ikke!
Jeg er en fanatiker i at grave HELE mennesket frem og arbejde mig ind til, det unikke, ærlige og rå – og det bliver til tider dybt. Jeg har sat en ære i at turde udfordre, provokere og skubbe mine kunder, for at få det bedste ud af dem. Det går også ud over de modige sjæle, der tør række hånden op på mine oplæg eller kurser.
Men resultatet er ikke til at argumentere imod. Opskriften på at blive synlig og skille sig ud i mængden kommer ofte bare ned til at turde være den samme person online, som man er offline. Ofte kræver det bare, at nogen vil stille de relevante spørgsmål, lytte og sparre lidt – og den rolle er jeg virkelig taknemmelig for så ofte at få.

Min målsætning:
Jeg vil ikke stå på andres skuldre for at få succes. Jeg vil trække andre med op på min egen rejse. Jeg vil med god samvittighed kunne sige: ”Min succes er din succes – og vice versa”. Det er kernen i min forretning og derfor, taler jeg tit om “Gi’ Først”. Det handler om, at i alt, jeg gør, vil jeg give noget videre til andre – også selvom de aldrig investerer en eneste krone i min forretning.
Nogle nemme icebreaker-samtaler med mig:
Selvudvikling: Slyng eks. et sejt Brene Brown citat ud, og så har du min opmærksomhed!
Marvel – MCU: Nævn et godt plot-hul eller en vild teori, og så keder vi to os ikke.
Planter: Vis mig et billede, af din døende husplante, og få en no-mute-no-stop podcast direkte af mig, i 10+ minutter.
Lets talk business:
Hvis du har brug for min hjælp, eller er interesseret i et af mine produkter, workshops eller foredrag, er du altid velkommen til at kontakte mig på:
Mail: nanna@sondrup-connect.dk
Telefon: 28775031
Øvrige oplysninger:
Firma: Sondrup Connect ApS
CVR: 41780770
