Det bedste råd, jeg fik fra min mor om tekster: ”Bare skriv alligevel”.
Gang på gang kom jeg hjem fra skole, med en hilsen fra mine lære om, at jeg var dum og doven og skulle tage mig sammen!
Det sagde de, fordi alt jeg skrev var fyldt med stavefejl.
Min mor kunne ikke hjælpe mig med at løse problemet, da hun selv var stærkt ordblind – det eneste hun kunne give mig, var en ihærdighed til at forsætte.
Lærernes mening ændrede sig ikke.
Uger, måneder og år, afleverede jeg lange passionerede tekster, men den samme feedback: Tag dig sammen – eller er du for dum?!
Jeg tror ikke på alle havde fortsat efter sådan en besked…
Det min mor gjorde for mig, er det jeg prøver at give videre til dig i dag:
Give dig troen på at forsætte, selvom din tekst og dit opslag er dum, dårlig eller noget lort.
Selvom andre ikke tror på den eller dig.
Selvom du er bange for at skille dig ud (det faktisk positivt)
For det bliver måske ikke godt første gang, anden gang, eller hundrede gang. Men du kan kun blive bedre, ved at gøre noget, og ikke give op.
[At skrive godt indhold er en kompetence, som skal trænes og udvikles – så bliv ved med at træne]
